Tanker ved konfirmationer

Et dejligt forløb fra september til maj med 55 konfirmander er nu afsluttet i Svostrup og afsluttes i Voel på lørdag og søndag.

Der er god grund til at berette vidt og bredt om disse unge mennesker, for der er efter min mening alt for lidt fokus på deres engagement, mod og omsorg for hinanden. Det trækker ingen overskrifter i medierne, og man kan let få det indtryk, at det er de negative beskrivelser, der passer bedst på dagens ungdom. Man kommer – med disse mediers hjælp – let til at tænke, som allerede Sokrates tillægges at have sagt for 2.500 år siden:

”Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker, og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne.”

Nogle vil nok nikke genkendende til citatet, men det må være befriende for de unge at tænke, at sådan har den ældre generation altså altid tænkt om dem, så det står nok ikke så meget ringere til i dag end dengang.

Min tese er, at ungdommen aldrig har været bedre end nu, og at det er op til os at give de værdier videre, der kan give dem et godt fundament at stå på, så de har noget at vælge ud fra. Har de dem ikke, må vi kigge indad og overveje, om det er os, der har glemt det ansvar.

I forlængelse heraf er det vigtigste i konfirmationsforberedelsen for mig at udvikle deres evne og vilje til at tale om det, der er større end dem selv. Det handler om at udforske det sproglige univers, der har ord for det, mange af de unge - og sikkert også mange andre - går og tumler med: Hvorfor findes der ondskab i verden? Er der et liv efter døden? Hvordan forklarer jeg andre, hvordan jeg har det? Hvordan finder jeg ud af, hvordan andre har det?

At vi sammen er kommet et godt stykke af vejen, vidner deres kirkebønner om. Det har været en særlig glæde fra tid til anden at lade dem formulere denne bøn, og det har været en god oplevelse for kirkegængerne at høre de unges stemme om, hvad der er vigtigt for dem at bede for. Oplevelsen har endda nogle gange været, at kirkegængere har beskrevet konfirmandernes bønner som bedre end mine, så som præst kan man altså også lære noget om sit fag ved at lytte til de unge.

Som jeg plejer at sige efter deres kirkebøn: ”Der er al mulig grund til at se lyst på fremtiden, når det er denne ungdom, der skal tage over.”

Nu er de unge mennesker på vej videre, og i konfirmationssangen Linedanser, skrevet af Per Krøis Kjærsgaard, beskrives dette sted i livet på smukkeste vis – her i udpluk:

Udspændt ligger foran dig,

selve livet du fik givet,

gå nu kun din vej,

Du må turde træde ud,

hvor dit liv kun er dit,

det briste eller bære må

dette ene skridt.

Verden spørger tit hvordan

og alt for lidt hvorfor.

Der er så mange ting, man kan

– stå for det, du tror.

Uanset om du nu tror det,

så ved jeg,

at lyset brænder for dig!

Og kigger du op, er der nok en vej.